Trampolin-nedgravning

Pris på nedgravning af trampolin

Nedgravning af trampolin koster vejledende 4.500 kr pr. stk. inkl. moms som landsgennemsnit. Prisen er højest omkring København og lavest i Jylland, fordi kørsel, jordbund og lokal efterspørgsel varierer på tværs af landsdele. Beregneren tager højde for dit postnummer, så du får et tal, der passer til din egen adresse i stedet for et generelt gennemsnit.

Det, der reelt flytter prisen op eller ned, er trampolinens størrelse, jordtypen (sandjord kræver mere arbejde end fast lerjord) og om du vælger Inground eller FlatGround. FlatGround kræver dybere og bredere udgravning end Inground, fordi hele stellet skal ned i niveau med græsset. Jordbortkørsel er typisk en selvstændig post, fordi mængden jord varierer meget med trampolinens diameter.

Du kan beregn din cirka-pris på under 2 minutter. Tallet er vejledende, men det er baseret på postnummer og opgavens størrelse, ikke et gæt. Vil du have et konkret tilbud på din adresse, tager vi gerne dialogen derfra via kontakt og tilbud.

Inground eller FlatGround: vælg den rigtige type

Den mest almindelige løsning er en Inground trampolin, hvor stellet efter nedgravning stikker cirka 20 cm op over jordoverfladen. De korte, zinkbehandlede ben er designet til nedgravning og sikrer den luftgennemstrømning, som springdugen har brug for. Uden den luft mister trampolinen sin spændkraft og bliver ubehagelig at hoppe på.

FlatGround er den mest vidtgående løsning: hele trampolinen kommer helt i niveau med græsset. Resultatet er flottest æstetisk og mest sikkert, fordi der ikke er noget stel at snuble over, men udgravningen er større og dyrere at udføre. Både BERG og Salta har modeller bygget til netop dette, med sikkerhedsnet ofte inkluderet fra fabrik.

Det vigtigste at forstå, inden du bestiller: en almindelig havetrampolin uden korte ben er ikke designet til nedgravning. Graves den helt ned, blokeres luftstrømmen, springdugen kollapser under belastning, og du får dårlig og potentielt farlig hoppekomfort. Vi anbefaler altid en model bygget til opgaven, og vi rådgiver om det, hvis du er i tvivl om, hvad du står med.

Sådan forbereder vi pladsen

Inden vi tager første skovlfuld jord, tjekker vi jordtypen. Sandjord kræver ofte jordsikringssten i siderne, fordi løs sand smuldrer ind i hullet under gravningen. Lerjord holder bedre form, men kan give problemer med vandsamling, hvis der ikke er dræn.

Vi holder mindst 2 meters sikkerhedsafstand til terrasser, hegn, træer og andre hårde overflader, fordi det er her faldskader typisk sker, hvis nogen falder ud over trampolinens kant. Vi ser også på skel til nabo, både af hensyn til støj og fordi en trampolin tæt på skellinjen sjældent er en god idé i det lange løb.

Er der tvivl om rør eller ledninger i jorden, undersøger vi det, inden vi graver dybere end de første spadestik. Det er billigere at stoppe op fem minutter end at reparere et beskadiget rør bagefter.

Sådan graver vi trampolinen ned

Vi afmærker hullet 20-25 cm uden for trampolinens stel og graver i skålform, så hullet følger stellets runding hele vejen ned. Dybden afhænger af model og størrelse: en Ø305 cm trampolin kræver typisk 60-85 cm, mens en Ø427 cm model kræver 70-100 cm. Vi følger producentens specifikke mål for den model, du har valgt, i stedet for et fast tal.

Vi bruger minigraver til de fleste opgaver, fordi det sparer timer i forhold til at grave med spade og trillebør. Et standardhul til en Ø330 cm trampolin tager typisk 2-4 timer med maskine, mens en tilsvarende opgave med håndkraft kan tage 4-16 timer. Det er hovedparten af tidsforbruget, resten går til bundopbygning, montering og sikkerhedsnet.

Den samlede opgave, fra vi ankommer til trampolinen står færdig, klarer vi typisk på en enkelt arbejdsdag for en standard Inground-model. FlatGround eller vanskelig jord kan trække det ud over to dage.

Jorden, der graves op

En trampolin på 4 meter i diameter efterlader typisk 4-5 m³ overskudsjord. Det er markant mere, end de fleste forventer, og det er derfor jordbortkørsel ofte overraskes folk som en selvstændig post. Genbrugsstationer har normalt en grænse på omkring 1 ton pr. dag pr. husstand, så større mængder kræver flere ture eller en professionel løsning.

En del kunder vælger at bruge jorden til en lav vold rundt om trampolinen i stedet for at køre den bort. Det er en billig løsning, men kræver plads i haven og ser bedst ud, hvis volden tilsås med græs. Alternativet er, at vi kører jorden bort som en del af opgaven, så du ikke selv skal stå med lastbilture til genbrugsstationen.

Montering, sikkerhedsnet og finish

I bunden af hullet lægger vi fiberdug (ukrudtsdug), som forhindrer ukrudtvækst under trampolinen uden at blokere for vandnedsivning. Under benene lægger vi fliser, så trampolinen står helt i vater, hvilket er afgørende for både holdbarhed og hoppekomfort.

Er jorden sandet, sætter vi jordsikringssten i siderne af hullet, så væggene ikke smuldrer ind over tid. I lerjord med risiko for vandsamling lægger vi dræn, så regnvand kan sive væk i stedet for at stå og blive til en sump under trampolinen.

Til sidst monteres sikkerhedsnettet mellem trampolinens kant og terrænet. Det forhindrer, at kæledyr eller mindre børn falder ned i mellemrummet, og det er den detalje, der ofte glemmes, når man selv prøver at klare opgaven.

Hvornår det haster

Er trampolinen allerede købt og står og fylder i haven, koster hver uges venten en synlig plads i græsset og en stigende risiko for, at børn falder fra en trampolin, der står højt over jordniveau. Det er den primære sikkerhedsbegrundelse for nedgravning, og den vejer tungest, hvis der er børn under 6 år i huset.

Venter du til frostvejr, bliver jorden svær at grave i, og opgaven trækker ud eller bliver dyrere. Det bedste tidspunkt er derfor forår til efterår, mens jorden stadig er til at arbejde med.

Støjklager fra naboer og en trampolin, der dominerer havens udsyn, er også almindelige grunde til at få opgaven løst nu i stedet for at skubbe den til næste sæson.

Fejl der koster dyrt at rette

Den dyreste fejl er at grave en almindelig havetrampolin helt ned. Uden korte ben og uden den luftgennemstrømning, modellen er designet til, kollapser springdugen under brug, og resultatet er en trampolin, der hopper dårligt og potentielt er farlig. Løsningen er ikke at reparere hullet, men at købe en ny trampolin bygget til nedgravning.

Forkert dybde er en anden klassisk fejl. Er hullet for lavt, stikker stellet for meget op og mister formålet med nedgravningen. Er det for dybt, samler der sig vand under trampolinen, hvis der ikke er dræn. At rette en forkert udgravning kræver, at trampolinen demonteres igen, hvilket typisk er dyrere end at få gravningen ret første gang.

Har du også brug for at rydde plads til projektet, for eksempel fjerne et træ, der står i vejen, kan det med fordel løses samtidig. Se Træfældning eller den samlede oversigt under Haveservice.